|
|
Velkommen til stedet, hvor vi ikke siger undskyld men uskyldAfgørende for vor tilgang til enhver opgave er et paradigme, hvor skyld og fjendebilleder betragtes som en illusion. Vi anser skyld for at være et forældet begreb, der hører en prækognitiv tilstand til, og taler i stedet om fejltagelser, der alene begås fordi vi ikke ved bedre, men som vi til gengæld anser det for at være den enkeltes personlige ansvar at korrigere - og i særdeleshed lederes.Her foregår kurser med undervisning i konstruktiv kommunikation, som understøtter en sådan proces. Det er en kommunikationsform, hvor ikke voldelig kommunikation, det såkaldte girafsprog, indgår i biografirelateret refleksion og meditativ praksis med særligt henblik på udvikling af human- og socialkapital.Ansvarlig for de kommunikative og meditative områder er mag.art. Lisa von Schmalensee Magnússon, som har udviklet konceptet konstruktiv kommunikation, der helt overordnet er stimulerende og udviklende for ens evner til at kunne håndtere store kompleksiteter på kreative måder. Det teoretiske grundlag er beskrevet i bogen Belivelse - At turde ville livet med fokus på friværdien i frontallapperne, som udkom i oktober 2007.På forskningssiden har Prom.Komm. siden 2001 arbejdet på udvikling af en forskningsprotokol angående hvorvidt meditation kan anvendes som befordrende komplementær behandlingsmetode for kræftpatienter. Projektet har modtaget økonomisk støtte fra VIFAB. Det forventes at kunne gå i gang i løbet af de næste par år.Endvidere er forskningsprojekter, som har som formål at få undersøgt, hvorvidt mennesker med personlighedsforstyrrelser kan profitere på at leve i et miljø, hvor kommunikationen er konsekvent konstruktiv, under udvikling i samarbejde med Fonden Rosengården. |
|