|
| |
Udvikling af relationelle kompetencer
Vi har relationer til alle. Men er de
ikke frugtbare, giver det lussinger. Frugtbare relationer
betyder imidlertid ikke at være enig med dem man indgår i en
relation med. Man kan være dybt uenig med pågældende, men
samtidig have respekt for, at vedkommendes opfattelse haves,
fordi virkeligheden nu engang ser ud som den gør fra
vedkommendes ståsted i verden.Og ikke kan se anderledes
ud for vedkommende!
Bevidst om dette kan man via refleksion
og ved at være i kontakt med sin egen indre autoritet træffe
et valg. Jo højere grad af bevidsthed man befinder sig i, jo
højere grad af inspiration kan man modtage. Dette kursus'
idégrundlag rummer den tanke, at graden af inspiration
afhænger af hvor godt man kender sig selv og sin virksomhed.
Vi har relationer af privat og
familiemæssig karakter; som ansat i vor virksomhed har vi har
relationer til kolleger , bestyrelse og kunder - og endelig har
virksomheden, som en organisme med specifikke følelser og behov
- og et overordnet formål - relationer til sin omverden.
Overalt, hvor vi færdes, slæber vi vore delpersonligheder med,
og er disse ikke synkroniserede - men i modstrid med hinanden -
eller er visse af vore delpersonligheder i modstrid med selve
vor virksomheds organismes følelser og behov, bliver såvel vi
som vor virksomhed offer for det, man på Harvard Business
School er begyndt at kalde karmiske gældsposter; hvilket vil
sige, at vi overhales indenom af ubehageligheder, vi dybest set
selv er årsag til, fordi vi ikke har været bevidst om og taget
konsekvensen af arten af relation til vore omgivelser.
På dette kursus afdækker vi dels vore
væsentligste delpersonligheder som privatperson, hvad angår
det, vi kan iagttage, føle, have behov for og ønske at anmode
om, og dels vore delpersonligheder, hvad samme kategorier
angår, som ansat. Endelig afdækker vi vor virksomheds
delpersonligheder, hvad samme temaer angår, men ved at gætte -
øver os altså i indføling med selve virksomheden.
Kursus med en varighed på
-
en hel og tre halve dage som eksternat eller
-
to og en halv dags internat.
Kurset består af følgende moduler:
-
Introduktion til følelsesmæssig intelligens og
principperne i ikke voldelig kommunikation (giraf). (Første
dags formiddag.)
-
At møde mig selv på giraf som privatperson. (Første
dags eftermiddag.)
-
At møde mig selv på giraf som medarbejder. (Anden dag -
halv dag.)
-
At møde virksomheden på giraf som virksomhed. (Tredje
dag - halv dag.)
-
Uoverensstemmelser mellem behov og anmodninger hos
privatperson, medarbejder og virksomhed?Eller
overensstemmelser? Dialog. Evaluering.
Pris for undervisningsdelen: 30.000 kr. plus moms.
Kurset kan foregå som eksternat på Strandagergaard
Refugium.
Pris for indkvartering og fortæring afhængig af niveau.
|
|